PROJEKTETS MÅL
At udbrede innovative læringsmetoder, som gør mulighederne for at lære uafhængige af tid og sted.

PROJEKTET

LøkkeFondens intensive læringsforløb er fuldt differentierede. Hver elev arbejder altid med næste skridt i egen læreproces, dvs. med sit eget læringsmål. For at dette kan lade sig gøre i praksis, hvor eleverne er samlet i hold svarende til klassestørrelser – er tilgangen systematisk, og læringsrummet tilbyder altid eleven en analog vej til læring, en digital vej til læring eller en praktisk anvendelsesorienteret vej til læring (hands-on). Med dette projekt ønsker vi at skabe en meget skarpere digital profil til vores intensive læringsforløb, dvs. at opkvalificere den enkelte elevs muligheder for digital læring.

Det digitale fokus prioriteres, fordi vi generelt ønsker

  • at gøre læring frit for den enkelte i forhold til tid og sted
  • at det digitale læringsrum kan understøtte selvstændighed i egen læring
  • at det digitale læringsrum kan understøtte, det efterværn et intensivt læringsforløb kræver med henblik på mere læring og forankring af vaner

Målgruppe

Målgruppen er primært de elever, som deltager på DrengeAkademiet og elever som deltager i vores andre udbredelsesprojekter. Dog er sigtet igennem forskellige typer af kommunalt samarbejde at kvalificere bredt.

LøkkeFonden har siden sin opstart i 2012 gjort sig erfaringer med digitale læringsmetoder. Hvert år har vi afprøvet nye og derved flere digitale veje. Vores fokus i år 2016 og 2017 er:

  • At opkvalificere vores digitale ramme- og læringsunivers: www.laeringisprint.com
  • At digitalisere vores analoge opgavebank i matematik
  • At videreudvikle Khan Academy på dansk: https://da.khanacademy.org/
  • At øge mulighederne for flipped learning. Begrebet flipped learning redefinerer traditionelle mønstre omkring læring og undervisning. Hensigten med flipped learning er bl.a. at gøre læring fri ”af tid og rum” – og at tilgodese de konkrete behov den lærende måtte have på et givent tidspunkt.
nyeder_khan_01

Elever kan bruge Khan Academy og www.laeringisprint.com til at øve sig på opgaver i eget tempo.

 


Khan Academy: Se hvordan du kommer i gang

Hvis du er elev skal du trykke her

Hvis du er lærer skal du trykke her

Se eksempel på instruktionsvideo fra www.laeringisprint.com (staveundervisning) her